Jeg, som boligstylist, vil selvfølgelig altid opfordre til at leje rigtige møbler, så boligen ligner den på nettet, når dine købere kommer ud og ser den, men nogle gange kan det være svært at finde et godt udlejningsfirma.
Virtuel styling er et (billigere) alternativ til møbelleje. Det kan bruges til at gøre din bolig mere interessant for køberne, end hvis den står tom. Jeg vil så foreslå, at der printes store plancher med de virtuelle møbler, som så hænges op i de enkelte rum. Det vil gøre det lettere for dine købere at se potentialet i rummet.
Se det virtuelle billede her samt mit stylede rum (med rigtige møbler). Det giver et godt overblik over, hvordan det ser ud for det er meget sammenligneligt.